MindKey™ HCM automatiserer og organiserer Josefine Cushmans opgaver og ansvarsområder - og giver hende det centrale styringsværktøj, hun behøver for at klare sig godt i sit job.
Virksomheden sætter sine medarbejdere i stand til at vedligeholde deres egne stamdata, og Josefine sørger for, at alle medarbejdere ved, hvordan og hvor de skal gennemse og opdaterer deres person- og kontaktinformationer. Det frigør hende til at koncentrere sig om sine virksomhedsstrategiske opgaver - og holder medarbejderinformationerne up-to-date.
Josefine optegner organisationsstrukturen for at sikre, at den er velbeskrevet og nøjagtigt afspejler de formelle og uformelle afdelinger og kommandoveje, der findes i virksomheden. Josefine har de funktioner, hun behøver for nemt at kunne håndtere store og små omrokeringer i virksomheden.
Hun har et tæt samarbejde med lederne for at formulere fyldestgørende jobbeskrivelser, som opridser krav til kompetencer, uddannelse og certificeringer, relaterede ansvarsområder samt de mål, der passer til de forskellige jobtyper. Hun indtaster informationerne, når hun opretter en ny stilling, og gør samtidig processerne i rekruttering, karriereplanlægning og kompetenceudvikling mere målrettede og effektive.
Josefine overvåger medarbejdersager hele vejen rundt. MindKey HCM giver hende enkle skabeloner til – fuldt dokumenteret – at ansætte nye medarbejdere, styre flytning mellem afdelinger og håndtere tilbagetrækning og afskedigelser.
Josefine ved, at kontakten mellem medarbejdere og ledere ansigt-til-ansigt øger forståelsen for forretningsfokus og forventninger. Imidlertid kan det være udfordrende at gennemføre frugtbare samtaler. Det er især tilfældet ved den årlige medarbejderudviklingssamtale. Josefine leverer aktuel vejledning til forskellige typer af samtaler for at fremme enighed, hjælpe med at opstille realistiske og opnåelige præstations- og udviklingsmål, og for i sidste ende at sikre tilliden blandt medarbejdere og ledere til, at medarbejderudviklingssamtalen er retfærdig og retvisende.
Hun anvender en bred vifte af Business Intelligence afrapporteringsværktøjer til at analysere informationer om medarbejdere og organisationen og føde andre beslutningstagere med værdifuld indsigt i arbejdsstyrken og væsentlige HR-processer. Disse bidrag hjælper Josefine med at løfte og forme sin HR-afdeling fra at være ”nice-to-have” til ”need-to-have”, som giver ægte og målbar indflydelse på virksomhedens regnskabsbalance.