Implementering

implementeringDer kan ligge store besparelser ved implementering af et HR system. Nemmere arbejdsgange, troværdige data og rapportering til tiden på alle relevante HR data vil opleves som markante forbedringer for virksomheden.

Et typisk implementeringsforløb

Vi er garant for at vores kunder kommer hurtigt, billigt og sikkert i gang med MindKey, ved at tage afsæt i vores gennemprøvede standarder for opstart, uddannelse og anvendelse af system. Overordnet set kan et MindKey implementeringsprojekt opdeles i fire faser, således:

  • Fase 1: Datakonvertering af eksisterende stamdata, eventuel etablering af kundetilpasninger i MindKey og integration til øvrige administrative systemer
  • Fase 2: Superbrugeruddannelse og basisopsætning af MindKey
  • Fase 3: Test og justering/yderligere konfiguration af MindKey
  • Fase 4: Uddannelse af ambassadører/ledere og udrulning af MindKey

I de nævnte fire fase vil der være tre gennemgående spor, nemlig et teknisk spor (primært IT), et uddannelses- og opsætningsspor (HR) og slutteligt et kommunikationsspor.

Vi har stor succes med at hjælpe vores kunder i gang, både med uddannelse i vores system, konvertering af eksisterende data og integration til f.eks. løn og økonomi systemer, så indtastning kun skal ske ét sted.

Vores rolle

Vi fungerer som sparringspartner og rådgiver for udvikling og arbejdsgange og forstår at tage udgangspunkt i netop din virksomhed/organisations udgangspunkt, kortsigtede behov og langsigtede strategi.

Vi har stor viden om den nyeste teknologi, og vores strategiske samarbejde med bl.a. Microsoft sikrer at MindKey vedbliver at være moderne og udnytter de nyeste teknologier, samtidig med at løsningen naturligvis er bagud kompatibel.

Med en lokal tilstedeværelse som dansk virksomhed, opererer vi med kort varsel og stor fleksibilitet i leverancer til vores kunder, også når det gælder tilpasninger til standard systemet.

Det er nødvendigt med en målrettet og kompetent styring af ethvert implementeringsprojekt for at sikre tryghed og stor gennemskuelighed omkring projektets mål, økonomi, indhold og tidsforbrug. Vores kundeansvarlige projektledere tager afsæt i vores erfaringer og standard metoder, og tilpasser implementeringsfasen de behov og krav som matcher den enkelte kunde, også med respekt for den resourceindsats, der er nødvendig fra kundens side.