Mindkey som strategisk HR-værktøj: Indblik fra Nordjyllands Trafikselskab
Nordjyllands Trafikselskab har en klar ambition om at blive Danmarks bedste mobilitetsselskab. Med bus, tog, Plustur, samkørsel og Flextur tilbyder NT nordjyderne langt mere end traditionel kollektiv transport. Selskabet er drevet af kundernes behov - og af et oprigtigt ønske om at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at gøre det nemt og attraktivt at vælge bæredygtig mobilitet.

Nordjyllands Trafikselskab har i mange år brugt MindKey som en central løsning til deres HR-administration. Fra rekruttering til medarbejderudviklingssamtaler og personalesager har de integreret MindKey i deres daglige HR-processer.
Mindkey som hjørnesten i HR-administrationen hos Nordjyllands Trafikselskab
Vi satte os ned med Birthe Bak, HR-chef hos Nordjyllands Trafikselskab, for at høre, hvordan Mindkey bruges i praksis – og hvilken forskel systemet gør i hverdagen.
"Det giver os en struktur i vores HR-arbejde, som vi ikke ville være foruden."
— Birthe Bak, HR-chef, Nordjyllands Trafikselskab
Birthe delte konkrete eksempler på, hvordan Mindkey allerede spiller en central rolle i selskabets HR-strategi – og pegede på flere områder, hvor løsningen gør en reel forskel.
Modulet til medarbejdersamtaler er et af de mest anvendte værktøjer i Nordjyllands Trafikselskab – og en afgørende del af dialogen mellem medarbejdere og ledere.
En central styrke er fleksibiliteten: HR kan selv konfigurere forberedelsesmaterialet, så både ledere og medarbejdere møder op velrustede og klar til en fokuseret samtale.
"Det giver os mulighed for at fokusere på den enkelte medarbejders udvikling, fordi vi har et værktøj, der sikrer, at vi evaluerer bagudrettet og drøfter den faglige og personlige udvikling for det kommende år."
Registrering af personaleoplysninger
"HR-administrationsmodulet sikrer, at informationer om medarbejdere altid er tilgængelige, strukturerede og samlet ét sted. Det kan virke simpelt – men at have korrekte og lettilgængelige oplysninger har virkelig været en styrke for os."
Optimeret rekruttering
Rekrutteringsmodulet giver Nordjyllands Trafikselskab en struktureret tilgang til hele ansættelsesprocessen – fra jobopslag og screening til onboarding.
Birthe ser samtidig et uudnyttet potentiale i at kombinere modulet med AI – særligt i screeningsfasen, hvor hurtigere og mere præcise matches kan spare tid og løfte kvaliteten af ansættelserne.
"Jeg kunne godt tænke mig at udforske, hvordan AI kan hjælpe os med at spotte de mest interessante kandidater endnu hurtigere."

Brugervenlighed og adgang til data
Mindkeys intuitive grænseflade betyder, at HR-medarbejdere, ledere og medarbejdere hurtigt finder det, de har brug for – uden unødige omveje.
"Det er en kæmpe hjælp, at vi ikke skal lede længe efter de data, vi har brug for. Det sparer tid og sikrer, at både medarbejdere og ledere kan fokusere på deres kerneopgaver."
Fremtidige muligheder
Nordjyllands Trafikselskab får allerede stor værdi ud af Mindkey – men Birthe ser tydeligt potentiale for at komme endnu længere.
Hun efterspørger mere vidensdeling på tværs af organisationer: netværk og erfa-grupper, hvor HR-medarbejdere kan dele erfaringer og bedste praksis med hinanden.
"Jeg tror, vi kunne lære meget af at høre, hvordan andre bruger Mindkey."
Derudover peger Birthe på behovet for flere træningsmuligheder – e-learning, hands-on workshops og instruktionsvideoer – der kan styrke brugernes udbytte og sikre, at systemets fulde potentiale bliver udnyttet.
Birthes erfaringer illustrerer, hvordan Mindkey kan løfte HR-arbejdet i en kompleks organisation. Fra medarbejderudvikling og rekruttering til datastyring og brugervenlighed understøtter systemet Nordjyllands Trafikselskab i deres mål om en mere effektiv og medarbejderfokuseret organisation.